Det er blevet efterår og derfor traditionen tro tid til Efterårsweekenden. Weekenden er en gensynsarrangement for tidligere DRH-elever, hvor man kommer tilbage til højskolen og nyder godt af hinandens samvær og evner. Arrangementet løber af stablen d. 3.-5. november, og vi søger derfor allerede nu workshoplærere. Ved at være workshoplærer får du mulighed for at eksperimentere med det, du brænder for. Du får mulighed for at styrke og udforske dine undervisnings- og formidlingsevner, dele ud af din viden og støtte op om elevforeningsprojektet.

 

Hvad indebærer det at være workshoplærer?

  • Du skal afholde en workshop på to gange halvanden time lørdag d. 4. november om lige det, du har lyst til. Kun fantasien sætter grænser. Til inspiration har der de foregående år været workshops i impro-teater, tegneserie-dubbing, techno-jam, brevskrivning, 360-graders video, slackline og meget mere.
  • Du får weekenden gratis (ekskl. transport).
  • Du er klar på at præsentere din workshop om aftenen fredag d. 3. november, så weekendens deltagerne kan melde sig på.
  • Man må gerne være flere om at holde workshoppen, og man må gerne lave den sammen med en ven, der ikke har gået på DRH.

Hvad skal du gøre for at blive workshoplærer?

Du skal skrive en kort beskrivelse af din workshop (maks én A4-side), der indeholder:

  • Navn og kontaktoplysninger på alle workshoplærerne
  • Minimum og maksimum antal deltagere
  • Ønsker til lokale og evt. materiale (f.eks. konvolutter til en brevskrivningsworkshop)

 

Deadline for tilmelding er mandag d. 25. september kl. 23.59, og tilmeldingen sendes til efteraarsweekend@drhelev.dk

 

Vi håber at høre fra jer, så vi kan få en ligeså fed weekend som altid!

 

De bedste hilsner,

Bestyrelsen for Elevforeningen

Categories:

Tags:

Comments are closed